SnegleFri Ferrox
Effektiv bekæmpelse af dræbersneglen!
PRISER.
1 kg 125 kr. / 5 kg 500 kr. / 20 kg 1600 kr leveret 1699 kr
FerroX er et nyt sneglemiddel til erhvervsmæssig i landbrug og specialafgrøder.
Der skal anvendes et mindre antal kg per hektar af FerroX end det gammelkendte
Ferramol. Baggrunden for dette er dels at aktivstofmængden er øget – dels at der
er anvendt en ny formulering, der gør tiltrækningsevnen større. FerroX er
formuleret som et granulat med regnfasthed i op til 6 uger. Det aktive stof er
jernfosfat i en koncentation af 3%. Jernfosfat forekommer naturligt i jorden, og
normalt vil snegle ikke æde jernfosfat.
I FerroX er jernfosfat
formuleret sammen med vegetabilier som hvedemel. Sneglene tiltrækkes og æder
FerroX. FerroX ødelægger sneglens gab og tarmkirtel, og umiddelbart efter
optagelsen søger den skjul uden at gøre mere skade på afgrøden.
Har sneglene overvintret?
Generelt vil hårde vintre ikke
reducere antallet af snegle. Generelt vil et meget tørt forår og sommer
forhindre snegle i at opformere sig og blive en plage. Angreb af agersnegle i
efteråret er afhængig af nedbøren hen over sommeren. Der har i flere år været
gennemført varsling for snegle, men det er svært præcist at forudsige hvor store
angreb, der vil forekomme. Derfor er det meget vigtigt nøje at overvåge afgrøden
i etableringsfasen, så et angreb opdages tidligst muligt og en bekæmpelse kan
sættes ind.
Optimal bekæmpelse
Det anbefales
generelt at bekæmpe sneglene, mens de er små og forekommer fåtalligt. Helst
inden de angriber afgrøden. Hvis først sneglene får lov til at opformere sig og
har fået smag for afgrøden, vil det være dyrere og vanskeligere at opnå en
effektiv bekæmpelse. En snegl angives at kunne producere op til 400 æg på en
sæson, og nogle af de nyklækkede snegle kan nå at producere formeringsdygtige
snegle samme sæson.
Ét FerroX korn er nok til at slå minimum én snegl
ihjel. Bekæmpelse af små snegle kræver betydeligt mindre mængder FerroX end
bekæmpelse af fuldvoksne snegle. Derfor er der god grund til at gå tidligst
muligt i gang med bekæmpelse. Den mest effektive sneglebekæmpelse opnår ved at
sprede 7 kg FerroX per hektare ved begyndende angreb eller endnu bedre ved
etablering af afgrøden. Spred FerroX således, det ligger på jorden mellem
planterne og undgå, at FerroX granulater bliver liggende selve i planten.
Hvis der er flere snegle på arealet end der spredes garanulater, vil
arealet ikke være beskyttet mod snegleangreb. På disse delarealer skal
genbehandles. Dette kan på meget udsatte arealer eksempelvis skovbryn, hegn,
knoldede arealer og lign. være tilfældet flere
gange.
Friland og væksthus
FerroX er godkendt til væksthuse og på frilandsarealer.
Haver og andre grønne områder
På disse arealer vil det
normalt være Iberisk Skovsnegl (dræbersnegl), der giver problemer. Denne snegl
er sværere at bekæmpe end agersnegl og skovsnegl. Den anbefalede dosering er 7
kg FerroX pr. ha, men ofte vil det være relevant at tildele FerroX flere gange,
hvis der forekommer mange og store Iberiske Skovsnegle på arealet.
Landbrug
I vinterhvede og vinterraps er det især agersnegle,
der er problemet. FerroX er godkendt til disse afgrøder. Den godkendte dosering
er 7 kg/ha mod agersnegle, men afhængig af antal snegle og tidspunktet for
bekæmpelsen vil en dosering i intervallet 4-15 kg være nok. 7 kg/ha svarer til
50-60 granulater pr. m2, hvilket bekæmper 50-100 agersnegle. Den bedste effekt
opnås ved udbringning af FerroX sammen med eller lige efter såning. Det kan
forekomme at det er nødvendigt at genbehandle udsatte dele af arealet.
Virkning:
I FerroX er jernfosfat formuleret sammen med vegetabilier som hvedemel. Sneglene
tiltrækkes af dette og æder produktet. FerroX ødelægger sneglens gab og
tarmkirtel og umiddelbart efter optagelsen, søger den skjul uden at gøre mere
skade på afgrøden. Bemærk, det kan vare flere dage inden, sneglen er død. FerroX
nedbrydes sammen med sneglen og udgør ikke nogen fare for dyr eller fugle, der
æder døde snegle eller FerroX granulater.